Grin & Gas

Grin & Gas-logoet
Tweet

Om Grin & Gas

Grin & Gas blev stiftet i år 2010 og er en fusion mellem to amatørteaterforeninger, nemlig Gasserne, som tidligere holdt til i Ganløse og Grinebiderne, som tidligere holdt til i Ølstykke. Vi har bibeholdt de tidligere Gassers øvelokaler i kælderen på Ganløse Skole, og her mødes vi hver tirsdag for at øve og hygge os. 

Grin & Gas ønsker at opretholde en gammel tradition med at spille amatørteater, både fordi vi ønsker at underholde vores publikum, og fordi vi synes, det er sjovt at spille amatørteater. I foreningen er humoren i højsædet, og vi kan grine og gasse hinanden og være seriøse på en og samme tid. Vi kommer hinanden ved, støtter og hjælper, når vi skal lære tekster og spille karakterne igennem, kreere kostumer, kulisser og meget mere. Vi går meget op i, at det skal være sjovt og hyggeligt at øve og spille teater, men det skal også være seriøs, da vi har ambitioner om, at det færdige resultat skal være rigtigt godt, så vores publikum kommer igen og også gerne får flere nye publikummer med.

Vi spiller to forestilling om året. Den ene gang er det revy, der er i højsædet, og den anden gang er det et sjovt teaterstykke.

Du kan her på vores hjemmeside holde dig opdateret med, hvad vi har på programmet, og har du lyst til at vide mere om foreningen, kan du kontakte formanden Susanne Jagd Sørensen på tlf. 22827107.

Bliv aktivt medlem

Har du lyst til at lære nye mennesker at kende, være med i hyggeligt samvær, udfordre dig selv, tage aktivt del i noget nyt, smide al stress og jag fra dig, opleve sjove fester og meget mere? Så er Grin & Gas amatørteater-forening lige noget for dig. Vi søger nye medlemmer – både til at spille med på scenen og arbejde bag kulisserne. Du vil opleve mange sjove timer sammen med andre, der deler interessen for amatørteater. Du vil opleve, at vi kommer hinanden ved, støtter og hjælper hinanden, når vi skal lære tekster og spille karakterne igennem, at humoren er i højsædet, og vi kan grine og gasse hinanden. Kort sagt vil du være en del af et hold, der elsker at udfordre sig selv og samtidig have det hyggeligt sammen, når vi seriøst læser og lærer vores roller og kreerer kostumer, kulisser og meget mere. Prisen for medlemsskab er 100,- kr. om året. Kontakt formanden Susanne Jagd Sørensen, tlf. 22827107

Bliv passivt medlem

Har du lyst til at støtte op om amatørteater-foreningen som passivt medlem, skal du blot kontakte formanden Susanne Jagd Sørensen på tlf. 22827107. Prisen for medlemskab er 100,- kr. om året.

Aktuelle/planlagte forestillinger